Skip til hoved indholdet

Fødselsdage

Fødselsdage skal selvfølgelig fejres! Som udgangspunkt fejrer vi fødselsdage på den måde, at vores økologiske Fælleskøkken bager et bollemenneske til formiddags - eller eftermiddagsmåltidet på fødselsdagsbarnets stue/gruppe. Vi sætter flag frem, hænger fødselsdagsskilt op og synger fødselsdagssang.
Hvis et barn ikke har lyst til at blive fejret på denne måde, prøver vi at gøre det på en anden måde.
Fx er det ikke alle børn, der har lyst til at blive sunget for, råbt hurra for eller at blive fejret i en større gruppe børn.

Vi tager også gerne imod invitation til et fødselsdagsarrangement for alle børnene på stuen/i gruppen hjemme hos jer.

Hvis I vælger at holde et privat selskab, som kun er for nogle af børnene, skal invitationerne sendes ud med posten og helst holdes i en weekend. Af hensyn til de børn, som ikke er inviteret med, kan invitationer til enkelte børn ikke deles ud i institutionen.
Vi beder jer af samme årsag om at være opmærksomme på, at det ikke er hensigtsmæssigt at komme og hente de udvalgte børn til en privat fødselsdag i institutionen.

ny