Ferie
Institutionen er åben hele året bortset fra de årlige lukkedage, som hvert år fastlægges af Områdebestyrelsen.
I perioder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at der kommer få børn, arrangerer vi sampasning på tværs af børnehusene.
Sommerperioden
I sommerperioden forsøger vi at planlægge personalets ferie i sammenhæng med børnenes ferie, så der altid er mindst en voksen på arbejde, som børnene kender.
Derfor er det vigtigt for os, at vi får besked om børnenes ferie i god tid, også af hensyn til planlægning af eventuel vikardækning.
Hen over sommeren vil stuerne i henholdsvis vuggestuerne og børnehaverne ofte være slået sammen på tværs. I perioder med få børn arrangerer vi sampasning eller sommercamps på tværs af husene.
Derfor kan I ikke altid forvente at møde voksne fra barnets stue eller gruppe både morgen og aften i sommerperioden.
Vi forventer, at alle børn holder sommerferie
Ligesom det er vigtigt for voksne at få et afbræk og et pusterum fra dagligdagen, så er det mindst lige så vigtigt for børn at få en sammenhængende ferie, hvor de kan holde fri sammen med deres familie og lade op til den kommende tid.
Alle medarbejdere har ret til tre ugers sammenhængende sommerferie, og derfor er der også langt færre medarbejdere på arbejde i sommerperioden.