---
title: "Lukkedage"
description: "Lukkedage og sampasning"
date: "2026-03-20"
created: "2023-06-20"
---

[Hjem](https://bornehusene-kokkedal.fredensborg.dk/)

                    [Om Børnehusene Kokkedal](https://bornehusene-kokkedal.fredensborg.dk/om-boernehusene-kokkedal)

                [Lukkedage](https://bornehusene-kokkedal.fredensborg.dk/om-boernehusene-kokkedal/lukkedage)

# Lukkedage

Ifølge dagtilbudsloven har dit barn mulighed for pasning på alle hverdage.
Der er ikke pasningsmulighed på helligdage, grundlovsdag 5. juni og juleaftensdag 24. december. På disse dage har kommunen ikke pligt til at etablere alternativ pasning.

**Alternativ pasning på lukkedage**På de øvrige lukkedage, som er besluttet af Fredensborg Kommune eller Områdebestyrelsen, er der et tilbud om alternativ pasning. Dette gælder for forældre, som ikke selv har mulighed for at passe/få passet deres barn. Tilbuddet indgår som en del af det samlede dagtilbud og er indbefattet i forældrebetalingen.
 Den alternative pasning tilrettelægges typisk som sampasning på tværs af områdeinstitutioner og kan være i en anden områdeinstitution end der, hvor barnet går til hverdag.

**Lukkedage 2025 med mulighed for alternativ pasning**
 Byrådet har besluttet, at daginstitutionerne i Fredensborg Kommune har lukket tre uger årligt, hvoraf to af ugerne skal være uge 29 og 30 samt nytårsaftensdag den 31. december. Den sidste lukkeuge ligger i uge 42 i Børnehusene Kokkedal.

**Lukkedage i Kokkedal Dagpleje 2026**15. maj (dagen efter Kr. Himmelfartsdag) 2026
5. juni (Grundlovsdag) 2026

**Anmodning om pasning på lukkedage**
Forældre med behov for alternativ pasning skal rette henvendelse til Center for Skole og Dagtilbud.

E-mail sendes til Skolerogdagtilbud@fredensborg.dk med oplysninger om barnets navn og daginstitution.

Forældre skal meddele behovet for alternativ pasning senest 6 uger før lukkedagen af hensyn til planlægningen af personalets arbejdstider.

**Sampasning i Børnehusene Kokkedal**  I Børnehusene Kokkedal har Områdebestyrelsen besluttet, at vi har sampasning på følgende dage.

*2026*
Fredag den 2. januar
Fredag den 15. maj (dagen efter Kr. Himmelfartsdag). Dette er en erstatningsfridag for personalets deltagelse på en arbejdslørdag ugen før.
Den 28., 29. og 30. december
