Vil du være vores nye kollega?
Vil du være med til at gøre Børnehusene Kokkedal til det allerbedste sted at være barn?
Er du interesseret i at vide mere om os som arbejdsplads?
I Børnehusene Kokkedal har vi en meget høj grad af trivsel. Vores MED-udvalg arbejder hele tiden på at fastholde og styrke det, som gør os glade for at gå på arbejde og lyst til at blive her.
Vi lægger stor vægt på at tage godt imod nye kolleger. Vi holder velkomstmøder, velkomstsamtaler og informationsmøder, og I starten bliver du fulgt godt på vej af en erfaren kollega. Vi har særligt fokus på at understøtte unge og uerfarne kolleger, så man bliver klædt bedst muligt på til arbejdsopgaverne. Den daglige leder er også særligt opmærksom på, at nye medarbejdere trives og får den nødvendige introduktion og støtte.
Vi er altid åbne overfor en uforpligtende snak om dine faglige interesser, ønsker og kompetencer.
Kontakt områdeleder Kristina Avenstrup på mail krav@fredensborg.dk eller telefon 25444758.