Skip til hoved indholdet
    Hjem Information til forældre Traditioner

Traditioner

I dagtilbud er traditioner en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø. Traditionerne omkring højtider er en del af det demokratiske fællesskab, der skal sikre deltagelsesmuligheder for alle børn og deres forældre.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.”
§ 13 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.

Pædagogiske formål med at markere højtider i Børnehusene Kokkedal

• At styrke fællesskaber hvor alle kan være med.
• At bidrage til børnenes tilegnelse af kulturelle værdier.
• At skabe fællesskaber med fokus på udvikling af empati, hensynsfuldhed og åben nysgerrighed.
• At give børnene mulighed for at sætte deres fingeraftryk på fællesskabet.
• At børnene opnår forståelse og respekt for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner.
• At give børnene en fornemmelse for sammenhænge mellem fortid og nutid.
• At skabe sammenhæng til skolen, lokalsamfundet og en globaliseret verden.

Vi markerer blandt andet fastelavn, påske, eid, midsommer, halloween og jul.
Børnehusene Kokkedal har også en fødselsdagspædagogik med fokus på fællesskabet. Fødselsdagspædagogikken er beskrevet nærmere under Praktisk information.

Børnehusene Kokkedal

Broengen 4
2980 Kokkedal

Telefon: