Projekt Verdensomsorg Kick off 1. marts
Alle medarbejdere fra Børnehusene Kokkedal og Børnehusene Humlebæk var samlet til et stort kick off på Fredensborg Rådhus 1. marts for at høre om det forskningsprojekt, de skal deltage i de næste to år.
Forskerteamet fra Aarhus Universitet fortalte om projektets formål: at skabe ny viden om, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed i børnehøjde. Projektet skal ses som et svar på klimaudfordringerne og en stor international interesse for, hvordan dagtilbud kan bidrage til løsninger.
Børne- og Skoleudvalgsformand Per Frost Henriksen og centerchef Marianne Ingeholm udtrykte deres opbakning til og interesse for projektet.