Skip til hoved indholdet

Børnene udforsker livet i sø og å

I anledning af Naturvidenskabsfestivalen, som finder sted hvert år i uge 39, har Det grønne værksted modtaget midler fra det nationale naturfagscenter Astra til at arbejde med temaet ”Gådefulde verden”.

Det har givet os mulighed for at indkøbe bl.a. akvarier og vandkikkerter og vise børnene, hvordan de kan udforske den spændende verden i naturens ferskvand. I uge 37-39 kommer børnegrupper fra alle huse forbi Det grønne værksted og kigger nærmere på livet i sø og å sammen med vores naturvejleder Mireille.

Børnehavebørnene kan være med til at fange dyr og planter i vandet og tage dem med hjem til akvarierne.

I uge 39 inviterer Mireille alle børnegrupperne til at besøge Det grønne værksted i forbindelse med afslutningen af Naturvidenskabsfestivalen. Her vil der være små konkurrencer om, hvor mange dyr børnene kan finde i søen og åen i naturområdet omkring Broengen.

ny